Business i Brønderslev: Fremgang i erhvervsmåling og investering i lokale rammer
September 2026 blev en måned med flere konkrete erhvervsspor i Brønderslev Kommune. DI offentliggjorde en markant fremgang for kommunen i målingen af lokal erhvervsvenlighed, mens JKE Brønderslev offentliggjorde en investering i en udvidelse af forretningen. Samtidig viste kommunale afgørelser, at der fortsat var aktivitet inden for landbrug, erhvervsbyggeri og lokal planlægning.
Kort overblik
Den mest markante erhvervsnyhed i september var Brønderslev Kommunes placering i DI’s undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykkede fra plads 43 til plads 21 på landsplan, svarende til en fremgang på 22 placeringer. DI Nordjylland oplyste samtidig, at Brønderslev blev placeret som Nordjyllands tredjebedste erhvervskommune, efter Rebild og Mariagerfjord.
Resultatet var en måling af virksomhedernes vurdering af kommunens rammer og indsats, ikke en opgørelse over nye arbejdspladser eller investeringer i selve september. For Brønderslev Kommune havde placeringen alligevel betydning, fordi den gav et samlet pejlemærke for den kommunale service over for virksomheder, dialogen med erhvervslivet og de lokale vilkår for at drive virksomhed.
På virksomhedsfronten offentliggjorde JKE Brønderslev planer om en udvidelse på 140 kvadratmeter. Ifølge Nordjyske beløb investeringen sig til 3 millioner kroner, og tilbygningen skulle efter planen stå klar inden jul. De nye arealer skulle primært bruges til kontorfaciliteter, hvilket pegede på et behov for mere plads omkring den erhvervsmæssige del af forretningen.
Kommunens hørings- og afgørelsessider viste desuden konkrete tilladelser til erhvervsrelaterede projekter. Den 10. september blev der meddelt landzonetilladelse til en maskinhal på 220 kvadratmeter ved Buurholtvej 7 i Brønderslev. Afgørelsen var et eksempel på, hvordan kommunal plan- og byggesagsbehandling omsatte lokale virksomheders behov til konkrete rammer.
Erhvervsvenlighed rykkede frem
DI offentliggjorde den 2. september resultatet af undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Brønderslev Kommune gik 22 pladser frem fra nummer 43 til nummer 21. Fremgangen placerede kommunen blandt de kommuner, der havde forbedret sig mest i årets opgørelse, og gjorde den til nummer tre i Nordjylland.
En placering i en erhvervsvenlighedsmåling var først og fremmest et signal om virksomhedernes oplevelse af kommunen. Den kunne derfor ikke alene bruges som dokumentation for udviklingen i omsætning, beskæftigelse eller etableringer. Den var derimod relevant for lokale virksomheder, fordi kommunens myndighedsbehandling, information og dialog havde direkte betydning for den tid og de omkostninger, der fulgte med at udvide eller etablere en virksomhed.
Fremgangen gav Brønderslev Kommune et stærkere udgangspunkt i konkurrencen om virksomheder og investeringer i Nordjylland. Det gjaldt især i en kommune, hvor erhvervslivet omfattede industri, håndværk, landbrug, detailhandel og service. En bedre placering kunne styrke kommunens dokumentation af, at erhvervslivets vurderinger blev fulgt, men resultatet ændrede ikke i sig selv de konkrete vilkår for den enkelte virksomhed.
For erhvervsaktører var næste skridt derfor at se på, hvilke dele af den kommunale indsats der havde trukket placeringen op. DI’s resultat blev offentliggjort som en samlet rangering, mens de konkrete forbedringer skulle vurderes gennem de underliggende temaer og virksomhedernes erfaringer med kommunen. Den lokale betydning lå dermed både i placeringen og i den efterfølgende opfølgning på den service, virksomhederne havde mødt.
JKE udvidede i Brønderslev
JKE Brønderslev offentliggjorde i september en udvidelse af butikken på 140 kvadratmeter. Nordjyske beskrev investeringen som en tilbygning til 3 millioner kroner, der efter planen skulle være færdig inden jul. Udvidelsen fulgte efter en godkendelse af den lokalplan, der muliggjorde projektet, og viste dermed sammenhængen mellem kommunal planlægning og en konkret privat investering.
De nye kvadratmeter skulle primært bruges til kontorfaciliteter. Det betød, at projektet ikke kun handlede om mere udstillingsplads for kunder, men også om at give virksomheden bedre rammer for administration og den erhvervsmæssige del af driften. For en lokal detail- og køkkenforretning kunne det gøre det lettere at håndtere salg, rådgivning og andre funktioner fra adressen i Brønderslev.
JKE Brønderslevs ejer, Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup, oplyste ifølge Nordjyske, at forretningen var kommunens eneste køkkenforretning. Direktør Claus Nielsen forklarede, at virksomheden ønskede at tage markedsandele og derfor investerede yderligere på hjemmebanen. Udmeldingen placerede udvidelsen i en konkurrencesammenhæng, hvor virksomheden søgte at styrke sin position i Brønderslev og det omkringliggende marked.
Projektet havde også en lokal planmæssig betydning. Før en tilbygning kunne gennemføres, skulle anvendelsen og byggeriet være forenelige med den gældende planlægning. At investeringen blev koblet til en lokalplangodkendelse, viste, at kommunens planarbejde var en forudsætning for virksomhedens vækstprojekt. Samtidig var der ikke i de tilgængelige oplysninger oplyst et konkret antal nye arbejdspladser som følge af udvidelsen.
Kommunale tilladelser gav plads til erhverv
Brønderslev Kommune meddelte den 10. september landzonetilladelse til etablering af en maskinhal på 220 kvadratmeter ved Buurholtvej 7 i Brønderslev. Tilladelsen gjaldt en udvidelse af ejendommens erhverv. Sagen var konkret, men den illustrerede den type beslutninger, der havde betydning for virksomheder og landbrug, som havde brug for bygninger til maskiner, drift og opbevaring.
En maskinhal var en driftsbygning, men den var samtidig en del af den fysiske erhvervsinfrastruktur i kommunens landområder. Når en sådan tilladelse blev givet, kunne virksomheden tilpasse sine bygninger til den eksisterende aktivitet uden at flytte driften. Det kunne give bedre pladsudnyttelse og mere samlede arbejdsforhold, men tilladelsen indebar ikke i sig selv oplysninger om investeringens størrelse eller beskæftigelseseffekt.
Kommunens hørings- og afgørelsesoversigt omfattede også en landzonetilladelse til opførelse af en løsdriftsbygning på 140 kvadratmeter ved Løgtvedvej 1 i Dronninglund. Løsdriften var knyttet til landbrugsdrift og viste, at sager om erhvervsbyggeri i kommunen ikke kun handlede om virksomheder i byområderne. Landbrugets bygninger og produktionsforhold var fortsat en del af den lokale erhvervsstruktur.
Den kommunale behandling af landzonesager havde derfor betydning for balancen mellem udvikling og regulering. Virksomheder og landbrug fik mulighed for at tilpasse fysiske rammer, mens projekterne skulle behandles efter planreglerne. I september var de offentliggjorte afgørelser konkrete eksempler på, at erhvervsaktivitet også blev understøttet gennem myndighedsafgørelser og ikke kun gennem større presseomtalte investeringer.
Planlægning og lokale udviklingsrammer
JKE-projektet viste, at lokalplanlægning havde en direkte forbindelse til erhvervslivets mulighed for at investere. Ifølge Nordjyske kom udvidelsen efter godkendelsen af en lokalplan. Det betød, at et planmæssigt grundlag var på plads, før virksomheden kunne realisere tilbygningen. For lokale virksomheder var den type afklaring væsentlig, fordi usikkerhed om anvendelse, byggehøjde eller areal kunne påvirke både tidsplan og investeringsbeslutning.
Kommunens rolle bestod i at fastlægge de fysiske rammer, mens den enkelte virksomhed stod for finansiering, projektering og gennemførelse. I JKE-sagen blev resultatet en privat investering på 3 millioner kroner og 140 nye kvadratmeter. Den kommunale planbeslutning var dermed ikke selve investeringen, men en nødvendig forudsætning for at den kunne gennemføres på de oplyste vilkår.
Også landzonesagerne ved Buurholtvej og Løgtvedvej viste, at udviklingen foregik på flere geografiske niveauer i Brønderslev Kommune. Byerhverv, detailhandel, landbrug og erhverv på landet blev behandlet gennem forskellige kommunale instrumenter. Det gav et mere nuanceret billede af erhvervsaktiviteten end en opgørelse, der alene fokuserede på større virksomheder eller nye etableringer.
September måneds offentliggjorte afgørelser dokumenterede ikke en samlet investeringsvolumen for kommunen. De viste derimod konkrete projekter, der krævede kommunal behandling. For virksomhederne var den praktiske betydning, at beslutninger om bygninger og arealanvendelse blev omsat til formelle tilladelser, som kunne danne grundlag for den videre gennemførelse.
Et erhvervsliv med flere typer aktiviteter
De lokale erhvervsnyheder fra september spændte fra en landsdækkende måling af kommunal erhvervsvenlighed til en udvidelse i detailhandlen og kommunale tilladelser til byggeri i landzonen. Samlet viste de forskellige sager, at erhvervslivet i Brønderslev Kommune bestod af flere lag: virksomheder med kunde- og kontorfunktioner i byerne, landbrugsrelaterede aktiviteter på landet og en kommune, der fastlagde rammerne gennem planlægning og myndighedsbehandling.
JKE-investeringen var den tydeligste private virksomhedssag i måneden. Den indeholdt et konkret beløb, et konkret areal og en konkret tidsplan. Samtidig var der ikke offentliggjort oplysninger om nye stillinger, omsætning eller andre målbare effekter for kommunen. Den lokale betydning kunne derfor dokumenteres som en udvidelse af en eksisterende virksomhed, men ikke som en opgørelse over nye arbejdspladser.
DI’s rangering gav et andet perspektiv. Her var fokus ikke på én virksomhed, men på kommunens samlede erhvervsrammer set fra virksomhedernes side. Placeringen som nummer 21 på landsplan og nummer tre i Nordjylland gjorde september til en måned, hvor Brønderslev Kommune fik en tydelig ekstern vurdering af sin erhvervsindsats. Den kunne bruges som grundlag for dialog, men krævede fortsat konkrete kommunale handlinger for at få varig betydning.
De kommunale tilladelser supplerede billedet med eksempler fra den daglige erhvervsudvikling. En maskinhal og en løsdriftsbygning var mindre projekter end en større virksomhedsudvidelse, men de var afgørende for de berørte driftssteder. September viste dermed både de synlige erhvervsnyheder og den løbende sagsbehandling, som holdt lokale virksomheder og landbrug i gang.
